Canva et et smart og gratis designværktøj til ikke-designere. Der findes rigtig mange skabeloner, du kan tage udgangspunkt i eller blive inspireret af. Der er masser af illustrationer, fotos, ikoner, osv., som du bare lige kan tage og bruge.
Her er f.eks. en side fra en præsentationsskabelon med 15 forskellige fordefinerede slides. Du kan endda også præsentere direkte fra Canva, i stedet for Powerpoint.
Byen her har jeg tegnet i Powerpoint. Det er nemlig et ret fint værktøj, hvis man ikke lige er designer eller grafiker og har adgang til alle de smarte designværktøjer. Powerpoint har de fleste adgang til.
Husene, bjergene, træerne og bilen har jeg opbygget af firkanter, trekanter og cirkler, mens vejen er en “curved line”, altså de fire former markeret med gult herunder.
Læs videre “Skab en by i Powerpoint”Axure er det wireframe værktøj, jeg bruger allermest, både til wireframes, prototyper og mockups.
Hvis du har læst mit indlæg om “5-plan” vil det sige, at du kan både lave en overordnet struktur i en wireframe i “Structure”, simulere interaktion og navigation i en prototype i “Skeleton”eller definere styles i en mockup i “Surface”.
Billedet herunder er fra Axure 8, men der er kommet en Axure 9 siden.
På Unsplash kan du finde fantastiske fotos i høj kvalitet, som du kan downloade gratis, både til eget brug og til kommercielt brug. Du kan gennemse forskellige kategorier eller søge efter bestemte ord, som f.eks. “happiness” og finde billeder som det her.
Du kan vælge at henvise til fotografen som tak, men du bestemmer selv. Billedet ovenfor er taget af Himanshu Singh Gurjar.
Her er et andre par eksempler fra websitet.
Jeg bruger tit det gratis værktøj Coolors, når jeg skal finde en god farvesammensætning. Du kan angive en eller flere farver, låse dem og derefter lade værktøjet finde supplerende farver, der passer til ved at trykke på mellemrumstasten.
Der findes ret mange værktøjer til at få farveinspiration eller måske lære noget mere om farvesammensætning. Du kan f.eks. kigge på en af disse:
Jeg er rigtig glad for mindmaps, når jeg skal forsøge at danne mig et overblik over et område. De fleste mindmaps understøtter funktionalitet med at folde ud og folde sammen, og på den måde kan man overskue alle tanker og noter på én enkelt side.
Jeg bruger selv Mindmanager fra Mindjet.com https://www.mindjet.com, fordi det værktøj har rigtig mange funktioner og filtreringsmuligheder. Der findes dog også gratis udgaver af digitale mindmaps.
Hvis du har læst mit indlæg om “5-plan”, så kan et mindmap være rigtig godt i scope-fasen. Her laver jeg tit et usecase-diagram, hvor de enkelte aktører (se også aktørdiagram) er defineret med de handlinger, de skal bruge det nye produkt til. På den måde får vi dannet et fælles sprog, der tager udgangspunkt i brugerens behov. Vi kan tale om usecasen “når nu underviseren skal have overblik over..” i stedet for funktionen “når man trykker på den her knap…”.
Scope kan så fastsættes ift. de usecases, der skal leveres i første version af det nye produkt.
Mindmanager, som jeg bruger, kan f.eks. også bruges til projektledelse i en light-udgave. Der kan oprettes tasks med deadlines, som så automatisk kan opdannes til et Gantt kort. Det er ret fedt, hvis man har koordinator-rollen og selv har ansvaret for at styre deadlines.
At give eller modtage kritik af et designforslag kan være svært. Her har jeg samlet 10 emner i en BINGO-plade, du kan bruge til usability evaluering sammen med andre eller som en tjekliste af dit eget design.
Metoden er god, fordi det kan være svært at give feedback og kritisere andres arbejde, men på den her måde bliver der sat en ramme, og deltagerne bliver ligefrem belønnet for at få pladen fuld.
Du kan også sagtens bruge BINGO-pladen til at gennemgå dit eget design. Jeg synes, det tvinger mig til at se på mit design med andre øjne, når jeg gennemgår emnerne – noget der ellers er ret svært, når man har arbejdet med et design i længere tid.
En usability evaluering er en test af, hvor brugbart et digital produkt er. BINGO-pladen her baserer sig på metoden “heuristisk inspektion”, også kaldet ekspertevaluering.
Fremgangsmåden er at samle en gruppe personer med viden og erfaring indenfor usability og gennemgå et design og lede efter usability problemer. En heuristisk inspektion er bedst i den tidlige designfase, hvor man f.eks. evaluerer en tidlig prototype, og man bør altid senere afprøve sin prototype eller produkt på rigtige brugere.
Under hver af de 10 emner har jeg opstillet nogle spørgsmål til inspiration, når du skal lede efter usability problemer. Jeg har taget udgangspunkt i forskning på området, men har tilrettet så metoden giver mening i mit eget arbejde.
Download BrugervenlighedsBINGO-plade.pdf
Du skulle nu gerne indenfor ca. 1 times tid have modtaget input om de mest alvorlige problemer ved dit design.
Der findes flere forskellige forslag til heuristikker, som jeg er blevet inspireret af, men de her 10 har givet mening for mig og de digitale produkter, jeg arbejder med. Du kan altid selv tilføje emner, der giver mere mening og fjerne nogle af dem, du ikke har brug for.
Andre heuristikker, f.eks. af Jakob Nielsen: https://www.nngroup.com/articles/ten-usability-heuristics/
Nielsen og Molich undersøger i 1990 heuristisk inspektion, hvor fire hold med eksperter evaluerer et system hver. De konkluderer, at heuristisk evaluering finder en del fejl ved systemer og er således anvendelig som metode, især hvis man bruger flere eksperter, dog anbefaler forfatterne at supplere med en anden type evaluering (Jakob Nielsen and Rolf Molich (1990) Heuristic evaluation of user interfaces. Proceedings of
CHI 1990. ACM, New York, 249-256).
Dumas og Redish understøtter Nielsen & Molichs argument om, at heuristiske inspektioner er anvendelige, men med fordel kan suppleres med andre typer evaluering. I deres bog ”A Practical Guide to Usability Testing” uddyber de, at ekspertstyrede metoder ofte finder mange af de mindre væsentlige problemer sammenlignet med mere brugerbaserede evalueringsmetoder, og at selvom man løste disse uvæsentlige problemer, ville det ikke højne systemets grundlæggende usability (Dumas and Redish, 1999, Comparing Usability Testing With Other Usability Evaluation
Methods. A Practical Guide to Usability Testing, s. 82).
Ekspertstyrede metoder generer altså en del ”støj”, eftersom de finder en lang række uvæsentlige problemer.
Benyon beskriver i 2014, hvordan en heuristisk inspektion kan være fin i det tidlige stadie i en designfase, men at metoden ikke bør anvendes til vurdering af det færdige produkt (Benyon, D., 2014. Designing Interactive Systems: A Comprehensive Guide to HCI, UX and Interaction Design, Pearson Education Limited, 3rd edition)
“Heuristic evaluation therefore is valuable as formative evaluation, to help the designer improve the interaction at an early stage. It should not be used as a summative assessment, to make claims about the usability and other characteristics of a finished product” ( Benyon, D., 2014, s. 218).
Er du på jagt efter dit første wireframe-værktøj, så kan jeg anbefale Balsamiq. Det er meget let at lære og er super til at lave hurtige wireframes.
Powerpoint kan bruges til andet end kedelige præsentationer. Her har jeg lavet et babyansigt ud af ellipser og cirkler i forskellige farver.
Download Powerpoint-fil og prøv selv
De vigtigste værktøjer ligger i sektionen “Drawing”. Du skal først og fremmest bruge shape-vælgeren. Når du skal lave cirkler, så vælg ellipsen, men hold shift nede, mens du trækker med musen. Så bliver cirklen helt rund.
Så skal du bruge “Arrange”, hvor du kan vælge hvilke figurer, der skal ligge forrest. Ørerne skal ligge allerbagest og ovenpå dem selve ansigtsformen, øjnene, osv.
Og så skal du selvfølgelig bruge farvevælgeren “Shape fill” til at vælge farven på din form og “Share outline” skal du sætte til “No outline” for at fjerne rammen på din form.
I den her youtube video har jeg fundet rigtig meget inspiration.
Et aktørdiagram er en god, men enkel måde at komme i gang på, når man tager hul på et nyt (del)produkt. Hvis du har læst mit indlæg om “5-plan”, så er aktørdiagrammet et værktøj, du kan bruge i Strategy.
Det er et godt værktøj til en fælles brainstorm, så vi sammen kan sikre, at alle produktets forventede berøringsflader kommer frem i lyset. Jo flere mulige, vi kan komme i tanke om, des bedre. Det er altid nemmere at fjerne nogle igen end det modsatte, hvor vi senere kommer i tanke om kravet fra et eksternt system.
En aktør kan både være et menneske, men det kan også være en fysisk maskine, som f.eks. en automat, eller et andet system.
Mennesker tegnes med runde hoveder, mens maskiner og andre systemer tegnes med firkantede “hoveder”.
Bagefter følger selvfølgelig en nærmere analyse af, hvad kravet og scenarierne er for den enkelte aktør.
Der er cookies i værktøjskassen, så jeg kan se, hvilke indlæg der bliver læst mest. Når du klikker videre, tæller jeg også dine klik med, men jeg kan ikke se, hvem du er.
