Byen her har jeg tegnet i Powerpoint. Det er nemlig et ret fint værktøj, hvis man ikke lige er designer eller grafiker og har adgang til alle de smarte designværktøjer. Powerpoint har de fleste adgang til.
Husene, bjergene, træerne og bilen har jeg opbygget af firkanter, trekanter og cirkler, mens vejen er en “curved line”, altså de fire former markeret med gult herunder.
Når du skal skabe en figur, handler det meget om at tænke i “former”, der lægges i lag ovenpå hinanden. Her kan du se, hvilke former et træ består af.
Download Powerpoint-fil og prøv selv
Jeg ville gerne give bilen og husene et lidt skævt håndtegnet look. Her er de former, bilen består af. Alle dele er lidt skæve, som du kan se.
Under Format | Edit Shape finder du “Edit Points”. Den er rigtig god til at forandre en form til det look, du ønsker. Du vælger først den form, du vil forandre, og derefter vælger du “Edit Points”. Nu kan du se punkterne i de enkelte linjer, og dem kan du trække i, som du vil. Du kan tilføje flere punkter ved at klikke på formens linje, så du får flere punkter at trække i.
Vejen er lavet som en curvet linje. Du kan evt. se denne vejledning om, hvordan du tegner vejen og får bilen til at køre.