Axure er det wireframe værktøj, jeg bruger allermest, både til wireframes, prototyper og mockups.
Hvis du har læst mit indlæg om “5-plan” vil det sige, at du kan både lave en overordnet struktur i en wireframe i “Structure”, simulere interaktion og navigation i en prototype i “Skeleton”eller definere styles i en mockup i “Surface”.
Billedet herunder er fra Axure 8, men der er kommet en Axure 9 siden.
Det er ikke gratis, men der en 30-dages prøveperiode, så du kan nå at tjekke det ud. Det tager dog lige lidt tid at lære, men der findes meget vejledning og tutorials, når du leder efter svar på dine udfordringer.
Du kan uploade din prototype til Axshare, så andre kan se, hvad du arbejder med. På den måde kan du også producere en prototype til en usability test.
Det er også nemt at lave genbrugelige elementer, både som dit eget library, men også master-elementer, der kan åbnes fra forskellige sider.