Animeret gif

Animeret gif med rumraket og teksten "Sigter du efter stjernerne"

Du kan nemt lave en animeret gif eller en kort video i Powerpoint. Den letteste måde er at finde et billede at indsætte i Powerpoint, men du kan også skabe dine egne figurer.

Her har jeg fundet to forskellige billeder af fisk i Canva. Bevægelserne laver du i fanen “Animations”.

Markér dit billede, som du vil have til at bevæge sig. Tilføj animation og vælg en “motion path”. I dit “animation pane” har du overblik over dine animationer, og hvordan de følger efter hinanden eller foregår samtidigt.

Jeg har lavet en meget enkel udgave af den animerede fisk, så du kan afprøve det selv.

Download Powerpoint-fil og prøv selv

Herunder har jeg også fundet billeder i Canva. Ilden har jeg fået til at flamme op med start- og slut-bevægelsen “Wipe”.

Rumraketten herunder har jeg skabt af former, som i mit indlæg om “Skab en by i Powerpoint“. Du kan helt sikkert også bare finde et billede af en rumraket, som du kan bruge i stedet.

Ubåden har jeg lige som rumraketten designet ved hjælp af cirkler og rektangler, og derefter tilføjet en “motion path”.

Og her er Pac-man forklædt som påskekylling og på jagt efter corona-virus.

Opret gif eller video

Når du er kommet til at skulle oprette selve den animerede gif eller videoen, går du til Filer | Export. Her kan du vælge, om du vil oprette en animeret gif eller en video.

Jeg synes ikke, at Powerpoint er særlig god til at komprimere en animeret gif til en passende filstørrelse. Ubåden blev f.eks. til en fil på 42 MB. Derfor exporterer jeg i stedet en video (HD 720p) og anvender derefter et online værktøj til at konvertere video til gif. Der findes mange af den slags værktøjer, men jeg har brugt https://ezgif.com/ , der både kan konvertere, croppe, resize, optimere, osv.

Hvis din video skal bruges på LinkedIn skal du vide, at LinkedIn understøtter ikke animeret gif, men hvis din video er under 15 sekunder lang, vil den køre i ring på samme måde som en animeret gif.

Der er cookies i værktøjskassen, så jeg kan se, hvilke indlæg der bliver læst mest. Når du klikker videre, tæller jeg også dine klik med, men jeg kan ikke se, hvem du er.